Dagbog 2010 (enkelte historier fra roåret vil finde vej til denne side). Nyeste indlæg er øverst. Se roture med GPS-spor på min gamle hjemmeside, klik her.
1.000 km nået den 8. juni 2010
Slagteripynten, Nebbe Odde ses i bunden af billedet.
Jeg manglede kun 15 km i at nå de forjættede 1.000 km.
Jeg var uoplagt og havde behov for en alenetur i kajakken så jeg drog mod Levka og spekulerede på, hvor jeg skulle hente de sidste 5 km der ville mangle hvis jeg vendte her.
Jeg gider ikke ro til tippen - den er kkeeddeelliig og skal bare overståes hurtigst muligt. Da GPS'ern var med, valgte jeg at vende ved Levka og roer lidt siksak retur mod Rønne i håbet om, det ville kunne hente de sidste 5 km.
Nord for Blykobbe valgte jeg at vende stævnen mod sydvest og runde ude ved sydkosten, hvorfra jeg ville ro direkte hjem til klubben. Men GPS fortalte, at jeg ikke ville nå de sidste kilometre, så jeg roede igen lidt siksak og tog et par rundture "med låst ror" - som du kan se på satelitbilledet fra Google Earth. Jeg nåede således op på 15,2 km og kunne hejse pagajen i "hyldesthilsen" til mig selv - men armene kom hurtigt ned igen, da det iskolde vand der havde samlet sig i ærmene løb gysende koldt ned ad ryggen
Sølvåren er hjemme, og nu er næste mål guldet, som nås ved 1.500 km.
Her følger (senere) en liste over hvilket udstyr jeg anvender.
Læs også "Mine kajakker", se link i ventstre menu.
Min første kajak...
Når man ikke ved om sporten passer en, bør man nok starte med en brugt kajak - sagde min kloge hustru og bevilgede en sum penge fra husholdningsbudgettet!
Jeg var så heldig, at der havde været en til salg længe i roklubben, så den købte jeg den 26. maj 2008.
Kajakken havde et "dumt" rorsystem, så i efteråret 2008 moderniserede jeg kajakken med nyt ror og fodstyresytem.
Foto viser de gamle rorsystem. Kajakken er finsk, hedder Artic Star 570 og koster som ny 17.500 kr. Den er naturligvis bygget i glasfiber, har sænkbar finne og 2 ovale lastluger.
Jeg lærte at ro i den da der ikke var flere ledige klubkajakker.
Den er meget livlig for en begynder, men jeg har vist kun væltet et par gange i den. Første gang jeg skulle prøve den, væltede jeg allerede før jeg fik lagt fra kaj! Men den er nu fantastisk, og så har den plads til alt det l... jeg har for uvane at slæbe med.
Nu hvor jeg har roet 660 km i første sæson (fra juli 2008) og derfor har mere rutine, syntes jeg, at den er hurtig, stabil og sjov at ro i bølger med. Eneste ulempe er cockpitlængden der ikke hjemler meget plads til en tyksak som mig når benene skal ind & ud. Så enten går jeg på slank - eller køber større kajak i 2009!
Det endte med - at jeg købte en - NEJ 2 - nye kajakker i 2009!
Boreal Design (Canadisk) lancerede en ny modelserie i 2009 - Epsilon 100, 200 og 300.
Alle have samme grundopbygning men forskellig længde og bredde så der altid kunne findes en passende model til den enkelte roer.
Jeg kunne godt krybe i en 100, men da den også skulle bruges til langture med en masse oppakning, valgte jeg mellemmodellen 200.
Den var ufattelig stabil og det var den jeg fik lært at ro i bølger med.
Jeg har været ude i nogen hidsige bølger med den, men det er i sæsonen 2009 max blevet til "2 håndfulde støttetag" - så stabil er den.
Jeg blev så glad for den, at jeg simpelthen måtte have den i stivere og lettere udgave.
Efter en del salgsarbejde hjemme, fik jeg igen beviljet køb af en ny kajak. Det blev til samme model i fiber - Epsilon CE 200.
Det eneste jeg savner er en oval luge foran, men det er nu ikke et problem at få lang emballage som f.eks. teltstænger med.
Om ikke andet er der masser af plads på bagdækket, hvilket jeg fik brug for til "Turlederkursus" i september måned.
Epsilon CE 200 i Helligpeder en skøn sensommerdag.
Epsilon CE 200 under Sea Challenge Bornholm 2009 ud for Kampeløkken havn.
Billedet er taget sekunder før den store bølge sender Michael sideværts ind i mig.
Braget var så højt at det kunne høres langt ind på land, men der skete ingen skade på nogen af kajakkerne!
Jo, bølgen var stor....
FORTSÆTTES (når jeg får tid)
En dag "faldt vejen forbi" Jens, og da vejret var fint, lokkede Jens mig ned i en Point 65 Sea Cruiser som jeg tog en lille rundtur i. Det var kun anden gang jeg sad i en kajak. Første gang var da Nexø roerne engang i 90-erne var i Snogebæk til havnefest, hvor jeg fik en meget lille tur i det lave vand!
Den lille tur i Aarsdalebugten gjorde udslaget. Jeg begyndte at cirkle rundt om Rønne roklub og så da roerne gjorde bådene klar, og fulgte misundeligt kajakbegynderne da de roede ud for at øve i bugten ved radiomasten nord for Antoinette strand.
Jeg var solgt og ville i gang....
men, kursus var fuldt belagt. Det var langt inde i forløbet og der var ganske enkelt ikke kajak til mig. Så var det, jeg fik øje på en brugt kajak, som jeg fik lov til at deltage i kursus med. Den var nu meget livlig for en begynder og jeg var MEGET træt efter hver lektion. "Heldigvis" var der frafald og jeg fik en mere stabil klubkajak til resten af kursus. En Hasle Expedition som man, ifølge formanden, ikke kan vælte i!
Jeg må være den første der har modbevist det =8-)
Fortsættes...fortsættes...
August - tiden hvor du skal døbes!
Man har gennem tiderne hørt hvilke grusomheder kaniner skal igennem før de betragtes som "rigtige" roere.
Nogen frygter Kong Neptun's ankomst og hans lune.
Men det gik nu meget fredeligt for sig. Efter at være slæbt fra roklubben over Nørrekaas lænket sammen med de andre kaniner,
Fortsættes...fortsættes... Fortsættes... fortsættes...