Dagbog 2010 (enkelte historier fra roåret vil finde vej til denne side). Nyeste indlæg er øverst. Se roture med GPS-spor på min gamle hjemmeside, klik her.
1.000 km nået den 8. juni 2010
Slagteripynten, Nebbe Odde ses i bunden af billedet.
Jeg manglede kun 15 km i at nå de forjættede 1.000 km.
Jeg var uoplagt og havde behov for en alenetur i kajakken så jeg drog mod Levka og spekulerede på, hvor jeg skulle hente de sidste 5 km der ville mangle hvis jeg vendte her.
Jeg gider ikke ro til tippen - den er kkeeddeelliig og skal bare overståes hurtigst muligt. Da GPS'ern var med, valgte jeg at vende ved Levka og roer lidt siksak retur mod Rønne i håbet om, det ville kunne hente de sidste 5 km.
Nord for Blykobbe valgte jeg at vende stævnen mod sydvest og runde ude ved sydkosten, hvorfra jeg ville ro direkte hjem til klubben. Men GPS fortalte, at jeg ikke ville nå de sidste kilometre, så jeg roede igen lidt siksak og tog et par rundture "med låst ror" - som du kan se på satelitbilledet fra Google Earth. Jeg nåede således op på 15,2 km og kunne hejse pagajen i "hyldesthilsen" til mig selv - men armene kom hurtigt ned igen, da det iskolde vand der havde samlet sig i ærmene løb gysende koldt ned ad ryggen
Sølvåren er hjemme, og nu er næste mål guldet, som nås ved 1.500 km.
Forårstågen driller - men giver også god lejlighed til at øve navigation.
Som alle bornholmere ved, kan den ene side af øen henligge i tyk tåge medens solen bager på den anden side. Det er typisk forårsvejr på Bornholm, når den varme vind møder den kolde Østersø - således også i dag lørdag den 22. maj 2010. Tykke tågebanker afløst af huller med dejlig bagende sol lå i området mellem Rønne og Hasle. Da jeg under dages rotur ser, at der ved Skovly ligger en tyk tågebanke beslutter jeg, at ro mod NV udenom revet ved Sorthat, selv om det var havblik og vanddybden god nok til at passere indenom.
Da jeg dagen før havde roet med 9 kajakker fra Institut for Idræt under Københavns Universitet fra Hasle til Rønne, forsvandt 5 af roerne i den tætte tåge nord for Rønne. Mine bekymringer blev roligt besvaret med "de har kompas med og de skal kunne klare sig selv. Roer de forbi, må de vente med at tage færgen hjem i morgen".
Fint nok tænkte jeg - og frygtede de ville ro ind i Villum Clausen der jo var på vej til Rønne. Så galt gik det ikke. De 5 roere var i land og allerede i gang med at pakke deres tralier og bade i havet inden de skulle med VC hjem.
Når de kunne i går, kan jeg også i dag tænkte jeg - og roede en ubestemmelig kurs ud i den tykke tåge. Jeg skifter GPS's vindue til kortvindue, og kontrollerer kompasretningen før den fik gas i armmusklerne. Vandet var klart og roligt, så jeg holdt næsten mere øje med vanddybden, end øje med kompaskursen. Solen kunne nu også anes, så helt uden navigationsmuligheder var jeg ikke.
Sandbunden skifter til klippe og der bliver lavere. Jeg sætter farten ned for ikke at banke ind i sten. Pludselig dukker de yderste velkendte sten fra Sorthatrevet ud af tågen, så jeg har holdt en lidt for nordlig kurs. Kursen justeres så jeg fortsætter mere mod vest, og efter nogen minutter med denne kurs sætter jeg retning mod Nord. Igen dukker revet op fra havbunden og jeg beslutter denne gang at fortsætte mod nord hen over det lave rev.
Pludselig letter 4-5 svaner der blev overrasket da jeg dukkede ud af tågen foran dem. Jeg stopper og nyder synet, og hører stemmer længere indefra. Da Ole var ude og ro, råber jeg hans navn uden at får svar. Jeg tror, det har været Rolf og Helene der har været ude og teste deres nye kajakker. Jeg ror videre mod nord og zoomer ud på GPS'ern for at se land og få en ide om hvor langt jeg er. Kortet på GPS viser, at jeg er i den sydlige del af Levka. Da klokken nærmer sig "mødetid med min kone", vender jeg kajakken og sætter det mål, at ro i tågen så langt som muligt, gerne til Villa Nova som er mit mødested med overkommandoen.
Jeg "høvler bare derudaf". Ved Baunahøj bliver tågen så tynd, at jeg kan se land - og 2 kajakker. Da de ligger helt inde ved kysten og godt foran, sættes dampen yderligere op, men jeg når dem ikke før Villa Nova hvor jeg stopper og hiver kikkerten for at få bekræftet at det er/var Rolf og Helene. Ole kommer bagfra og vi får en hyggesludder før han roer ind til fest.
Det var en dejlig dag på havet - kun 14 km, men alligevel. Der blev øvet navigation efter solen der kunne skimtes gennem tågen, GPS'ern, som jo kan gå død for strøm, hvorfor en god del foregik med kompaskurs. Det slår mig, at vi alle burde øve dette moment når muligheden var der - dagen i dag var perfekt, og sluttede med, at fruen og jeg tog en dukkert i det 8° varme vand alt medens lystfiskere hev den ene hornfisk op efter den anden.
Medvindsroning til Hammerhavnen
Den 24.- & igen den 26. marts var der "medvindsroning" til Hammerhavnen med pause i Helligpeder og trailertransport hjem. Robert, Leif, Kenneth, Allan og jeg, hyggede os på sæsonens (altså vintersæsonen) sidste langture. Første tur var det næsten havblik men p.g.a. tidspres, fik vi ikke lejlighed til at ro ind i den våde ovn, men dog rundt om Kamelhovederne.
Anden gang var en af deltagerne træt og en anden havde mavekramper, så det var bare med at komme i land. Man kan tydeligt mærke forskel på hvem der træner om vinteren og hvem der ikke gør. Ingen tvivl om, at vintertræningen forlænger rosæsonen betydeligt.
Det skulle være en stille og rolig tur, så jeg sagde til Helene - vi roer i dit tempo - naivt troende, at det så blev roligt! Men nej, udgangstempoet var over 7 km/tim og jeg tænkte, de holder da ikke hele vejen. Men jo, det gik fint helt til Kampeløkken omend tempoet efterhånden blev mere roligt.
Selv om vinden på Hammeren var i NØ, var der ingen nævneværdige bølger på nordsiden af øen. Vi var inde og se Hammerodde kajakklub i Sandvig havn, hvor jeg ville vise landgangsforholdene, men de havde endnu ikke klargjort deres landgangssted.
På vej til Hammeren, fik vi besøgt "Nøglehullet", kom rundt om "Kamelhovederne" og kikket ind i "Våde ovn". Med alle svinkeærinderne nåede vi op på 27,8 km ialt.
Den 11. marts gentager jeg turen til Sorthat, og allerede anden gang mærker jeg fremgang i formen! 3 ms SV og minus 2,6°. En uventet "Villumbølge" ved en ny sandrevle N for radiomasten genopfrisker mine evner til at tage støttetag per refleks - jeg bestod heldigvis! Vandet er jo kun 1° "varmt" og roret var da også frosset fast ved landgang.
Efter at have roet 305 km i november og december med sidste rodag 30. december 2009, ville jeg holde en kort pause i januar 2010.
Pausen blev ufrivillig lang - helt til den 10. marts. Efter at have "flyttet vægte" i Wellness i vinter, forventer jeg, at det vil være "á peace of cake" at tage den sædvanlige 10 km tur til Sorthat retur. Men godmorgen min bagdel. Det var hårdt, så hårdt, at turen kun blev gennemført på ren vilje allerede fra radiomasten altså kun 3,5 km, og så er der langt til de 10 km! Men med en lufttemperatur på frysepunktet, en vind på 2-4 ms lige i "ægget" og små refleksbølger ind imellem med skum på toppen, var det vel ok at jeg måtte have 1½ time på sofaen bagefter?
Min påklædning: Sommersæsonen første langtur
Den 27. marts havde vi standerhejsning, så nu er sommersæsonen i fuld gang
Den 12. marts er det igen en tur til Sorthat, men så begynder det at blæse lørdag og det ser ud til, der kommer en lille uges ufrivillig pause!
Årsagerne er mange. Den kolde vinter, den megen sne, isen i bugten og alle andre syge undskyldninger i stedet for bare at komme igang. Men jeg roer ikke alene i 7° frost og da mine rovenner arbejder, har familiebesøg og andre undskyldninger, ender det med, at jeg starter alene den 10. marts.
Klubbens Wave våddragt (3 mm). Svedtransporterende HH-overdel under og rojakke samt regnbukserne yderst. Kun rohætten på hovedet. Roer ud med ca. 7,3 km/tim og sveder fælt selv om det er koldt. (Pagajluffer er en velsignelse).
Næppe var sommersæsonen startet før vi skulle på den første længere tur.
Helene, Rolf, Kenneth og jeg, drog fra Rønne Roklubs flydebro kl. 09:30 den 3. april med kurs mod Kampeløkken, hvor vi landede kl. 15:00 og blev samlet op af Bente - Kenneths (endnu ikke kajakroende) kone