En god langtur onsdag den 14. juli 2010
Når denne tur blev en god oplevelse skyldes det en del usædvanlige oplevelser undervejs, mere om dem senere. Jeg startede kl. 10:17 fra Rønne Roklub og roede nordpå fra pynt til pynt direkte over bugterne til Hasle.

Der var lidt medvind og farten lå mellem 7,5 - 8 km/t. Solen bagte fra en skyfri himmel og temperaturen lå allerede oppe på 27°. Varmen fik sveden til at drive fra panden. Bagstykket på min "ørkenhat" var slået ned for at beskytte nakken mod solen hvilket ikke gjorde det mere behageligt - tværtimod. Det var lige før jeg længtes efter de kolde vinterdage hvor man skulle klæde sig PÅ for at holde varmen...

Efter Hasle sigtede jeg direkte mod Helligpeder, hvor der var en kort "strækbenpause", vandoptankning fra de fine toiletter og lidt energiindtagelse. Der var mange turister som indtog deres frokost på havnens bænke, og jeg undgik at se dem i øjnene for ikke at falde i snak og dermed blive forsinket.

Planen var, at jeg skulle ro så langt om øen som jeg gad.
Fruen skulle til sit første løb efter den sidste og 3. operation for levermetastaser. Det var Nexø gadeløb, men jeg havde ingen intentioner om at nå så langt, men måske til Svaneke i bedste fald, hvor hun så skulle samle mig op.

Kajakken var læsset med masser af vand og lidt energibarer men rigtig mad (rugbrødsmadder) gad jeg ikke smøre i heden derhjemme. I stedet havde jeg noget usædvanligt med denne gang - penge. Rede menneskepenge så jeg kunne købe mad i Hammerhavnen. Hertil lidt ekstra tøj hvis det skulle blive køligt ud på aftenen. Jeg havde afsat ca. 10 timer til roning med pauser men ville bare lade tingene ske efterhånden som de kom. Blev jeg træt, ville fruen altid kunne samle mig op hvor det skulle være - så den stod på ren råhygge den næste 10 timer - hvor er vi efterlønnere privilegerede.

Efter Helligpeder roede jeg tæt på kysten for at opleve naturen, farvespillet i klipperne, fuglene, duftene og turisterne der legede på klipperne ved Jons Kapel. Hvor er der meget flot udsigt og oplevelser en "ikkeroer" går glip af. Man ser vel nok meget andet fra havet. F.eks. vidste jeg ikke der var en klippehule ved Blåskinsdalen som kun kan nås fra havet. Der er ligeledes et vandfald som kun kan ses fra kysten. Der er kun vand i i det tidlige forår og klippen det løber ned ad, er bevokset med en mosart som har fantastiske farver når vandet nærer den om foråret.

Næste pause var i Hammerhavnen hvor der igen skulle tankes vand. Alle turbådene var på havet og folk stod i kø på broen for at få en tur med "løgnehistorier" på det næsten blanke vand. Der blev klappet og hujet da der endelig kom en båd ind.

Efter noget tid i kø, bestilte jeg en kyllingeburger til turistpriser - 49 kr. Men den viste sig at være særdeles god. Lækkert brød, godt med grøntsager og kylling, så jeg købte straks en til, så jeg også havde aftensmaden med videre.

Videre rundt om Hammeren hvor jeg mødte 4 havkajakker. Der er noget stemningsfuldt over at runde Hammeren og fyret med det altid hejste Dannebrog - næsten som at runde Kronborg!

Jeg havde nu aftalt med fruen som fik fri kl. 13, at vi skulle mødes på Lille Sandkaas strand. Der var forbavsende få mennesker på stranden, nok fordi der var alger i vandet som ikke indbød til badning. Men vi fik hygget os en times tid før jeg besluttede at ro tilbage til Rønne. Der var modvind fra Hammeren til lille Sandkaas og da jeg i mandags havde roet 39 km til Balka heraf de 31 km i modvind, gad jeg ikke gøre det samme i dag. Fruen havde spist halvdelen af min kyllingeburger, men jeg kunne altid købe mere i Hammerhavnen hvis jeg blev sulten, så beslutningen blev taget - retur til Rønne. Endelig havde jeg 2 energibarer og 5 frugtstænger hvis sulten skulle bide.

På vej mod Allinge, ser jeg i det fjerne 7 kajakker der roer i et noget adstadigt tempo mod Hammeren.

Ved Allinge fornøjes jeg igen til tonerne af musik fra Allinge Jazzfestival. Musikken forstyrres et kort øjeblik af brummen fra HSC Bornholm Express der ankommer fra Christiansø. Den giver nogle dejlige surfbølger jeg kan nyde et kort øjeblik indtil refleksbølgerne slår tilbage fra klippekysten. Der er under hele roturen ingen fare for at kæntre. Det vil såmænd end ikke være forfriskende, da vandet er meget varmt - ja næsten lunkent.

Jeg indhenter de 7 kajakker ved Osandbugten. Det viser sig at være roere fra det syd fynske øhav. De har flere snører ude efter kajakkerne i håbet om at fange hornfisk, derfor den lidt rolige rostil. Efter en hyggesludder hvor der selvfølgelig blev opfordret til at komme tilbage og deltage i Sea Challenge Bornholm, roede jeg videre. De var lidt chokerede over, at jeg skulle "helt" til Rønne og det var da også kun fordi vi stadig har de lange lyse sommernætter jeg ville gøre det.

Forventet ankomst havde jeg sat til ca. 22:00 med de sædvanlige pauser i Hammerhavnen og Helligpeder. Jeg ville gerne springe pauserne over. På grund af heden og en tilpasset vædskeindtagelse var det ikke nødvendigt med tissepauser, men ballerne og benene blev hurtigt ømme... ikke mindst p.g.a. den irriterende nitte i sædet som trykkede på det samme sted, nu må jeg se at få den pillet ud.

På Hammerens vestside, lige før de gamle tipvognsspor, møder jeg en flok dykkere ud for en sprække i klippen. Da det er roligt vand, roer jeg tættere på og kan se, det er muligt at ro længere ind. Den er noget smallere end "Våde ovn" og da der er dykkere i farvandet vælger jeg at ro videre og gemme den oplevelse til en anden gang.

Efter strækbenpause ved lejrpladsen i Hammerhavnen går det videre sydpå. Denne gang fra odde til odde for at spare tid. Vinden kommer fra siden så jeg holder en gennemsnitsfart over 7 km/t selv om den er kraftigere efter at have accelereret op over land. Ud for Hammershus ruin begynder jeg at kunne høre en brummen bag mig. Lyden kommer tættere på og nu kan jeg høre der lyder jazzmusik fra skibet. Min første tanke var, hvem tager dog på havet og spiller høj musik i stedet for at nyde naturen?

Lidt efter overhales jeg indenom af M/S Ertholm i en afstand af ca. 100 m. Den sejlede aftentur i et adstadigt tempo for at vise klippekysten frem for turister til lyden af herlig jazzmusik. Det var en meget positiv og sjælden oplevelse jeg godt kan unde andre. Efterfølgende nød jeg også dens bølger til lidt surf, medens folk ombord stod klar med kameraerne hvis jeg nu skulle vælte. Ud for Vang slår den et smut indenom Vangpieren videre mod Jons kapel, hvor den gør et kort holdt før den returnerer.

Denne gang fik jeg dens bølger forfra og fik skyllet dækket rent for algerester.

Farverne i klipperne og bevoksningen havde skiftet karakter nu da solen stod ind fra vest og gav et helt andet lys. Det er ubeskriveligt smukt og skal bare opleves fra en kajak. Jeg må se at få arrangeret den tur som jeg har lovet for årets kaniner, den oplevelse skal de også have.

I Helligpeder var der stadig turister på bænkene. De nød at se solen på vej i havet.

Tænker vi bornholmere egentlig på hvor privilegerede vi er? At kunne se solen stå op og gå ned fra samme ø, ja, ved Gudhjem er der en klippe hvorfra man sammesteds kan se den både stå op og gå ned. Sætter vi pris på denne skønhed i dagligdagen - husker vi at nyde den natur vi har eller tager vi den for givet? Tænk sig, at turister betaler hvad der svarer til 14 dages ferie sydpå for at komme til Bornholm for at se det vi ser til dagligt – kom dog ud i kajakken folkens!

Tanken om de resterende 12,5 km hjem huede mig ikke.
Jeg er træt af det stræk forbi Hasle og strandene. Det blev ikke bedre af, at der nu var en modvind som gjorde, at gennemsnitsfarten på dette stræk røg ned på 6 - 6,5 km/t. Jeg valgte derfor igen at tage den fra pynt til pynt. Men ved Hasle sydstrand (Klympan) var der 2 speedbåde der sejlede helt vanvittigt ind og ud samt i cirkler. Jeg frygtede, at de unge fløse ville syntes det ville være sjovt at lave lidt bølger til mig, og indskærpede mig deres signalement og bådtyper for eventuelt senere brug. For en sikkerheds skyld valgte jeg at gå tæt på kysten i håbet om, at de ikke ville sejle derind. Men mine forudindtagede bange anelser blev heldigvis gjort til skamme. De sejlede i god afstand til kajakken - ja, måske for god afstand! Der kom ingen bølger jeg kunne lege med...

Ud for Blykobbe kunne jeg langt inde ane en kajak på vej nordpå. Det var Ole Grünbaum som var på aftentur. Gad vide, om han får en masse inspiration til sine flotte malerier i det farvespil som opstår med en nedgående sol i næsten spejlblankt vand. Vi har flere af Ole's malerier, og jeg aner noget af dette farvespil i dem.

Jeg lander ved roklubben klokken 21:38.
GPS'ern viser 59,9 km men skifter "som ved et mirakel" til præcis 60 km lige før jeg rammer trossen på flydebroen.

Benny, en af årets kaniner kommer mig i møde og spørger mig hvor langt jeg har roet. 60 km svarer jeg og tænker i det samme, det er hvad kaninerne roer samlet under deres månedlange uddannelsesforløb.

Det er klubaften og selv om det er ved at være sent, er der stadig folk ved kaffebordet. Bente giver rødvin da hun har rundet de 1.000 km, så jeg skal se at få lagt lidt mere afstand. Lige nu er der kun 218 km som skiller os fra 1. og 2. pladsen. Jeg føler, at det lidt "snyd" når man lægger kajakkilometre sammen med kilometre fra inrigger. 25% af tiden i en inrigger er man styrmand der ”fiser den af”, med at passe roet. Disse styrmands-kilometre tæller ikke med i andre roklubber, erfarer jeg fra andre roere som er på besøg fra København. Det er vel heller ikke helt rimeligt at begge roere får samme kilometre når de roer i 2’er kajak? Nå, der er ind imellem ting jeg ikke helt forstår.

Nå, jeg når at tage en skive brød med "smeltet Kærgården" inden et opfriskende bad og hjem til en hyggesnak med fruen over dagens begivenheder inden køjen kalder.

Det var en ubeskrivelig herlig dag hvor mange ting flaskede sig. Sol hele dagen, varme til langt ud på aftenen, mødet med i alt 11 andre kajakker, jazzen ved Allinge havn og på Ertholm, rimeligt rolige vindforhold, fantastisk natur. Samlet gennemsnitsfart 7,1 km/t hvilket jeg ikke er utilfreds med distancen taget i betragtning. Jeg var mindre træt end i mandags selv om der i dag blev roet 21 km længere. Bente mindede mig om, at der til Fyn rundt var en ”kongeetape” på 80 km. Det tror jeg også jeg kunne have nået i dag - men skulle så være startet noget tidligere.

En fantastisk dag - som jeg godt kunne unde andre roere at opleve - var slut, men vil aldrig blive glemt.

Steen Paldan

P.S. Jeg havde desværre ikke kameraet med, så fotos er fra tidligere ture.